Sygdomme som rotter kan få, mener jeg er godt at have en smule viden om, det er rart at vide hvad de forskellige symptomer kan skyldes, og om der er grund til at være bekymret, noget man selv kan ordne der hjemme, eller noget man skal have en dyrelæge ind over plus medicin. Men er jeg i den mindste tvivl ringer jeg til dyrelægen, og dette vil jeg også råde andre og kunder til.
Men i stedet for at jeg skulle til at bruge en hel masse tid til at skrive om det, ja så har jeg snakket med nogle søde opdrætter og fået lov til at låne deres tekst fra deres hjemmeside :) (deres navn og hjemmeside er vedlagt nederst i teksten.
Dette vil også blive vedlagt ved stamtavle ved køb af mine rotter.
Porphyrin:
Porphyrin er et rødligt sekret, som udskilles fra rottens næse og øjne og kan sætte sig som en rødbrun skorpe derom, det kan til forveksling ligne blod
hvilket godt kan virke skræmmende ved første øjekast, men egentlig er der blot tale om væske fra en kirtel som sidder bag rottens øjne som udskiller
sig når rotten er syg eller har en lidt mere alvorlig snue. Porphyrin kan også vise sig ved tegn på stress, men det ses heldigvis ikke hver gang rotten stresser,
men man kan godt opleve at rotten udskiller Porphyrin efter en stresset periode uden at der er andre symptomer eller anden tegn på sygdom.
Ældre rotter lider gerne af porphyrin, her er det mest set ved rottens øjne alene og mere ofte end ved snuden, det kan vise sig som en kroniske rødbrune
sårskorper, som egentlig ikke virker til at genere rotten særligt, de er da også gode til at vaske det væk selv efter behov.
Snue eller Forkølelse:
Det er ikke unormalt at en rotte kan blive en smule forkølet eller få en lille snue, de første tegn herpå er gerne smånysen, og gennemsigtig væske ude af næsen, hvor rotten trækker vejret med "snotte lyde" gennem næsen, ganske som når vi selv er snottede, dog med den forskel at rotter ikke kan hoste.
Ved en slemmere forkølelse ses der gerne porphyrin ved øjne og næse, man opdager det oftes ved at der sidder rødbrune "skorper" ved næsen og øjnene,
selv rotterne som beskrevet kan være dygtige til at vaske det af igen. Det behøver slet ikke være farligt eller på anden måde skadeligt at rotten har porphyrin,
men er der også mislyde gennem næse, hvad enten det er en snottet vejretrækken fra selve næsen eller helt nede fra lungerne, bør man søge dyrlægehjælp og vejledning. Selvbehandling kan vise sig at skade rotten på længere sigt og forårsage f.eks headtilt eller lungebetændelse. I mange tilfælde af forkølelse har rotten behov for receptpligtig medicin, som f.eks Baytrill, Ronoxan eller en kompikur af begge (antibiotika), søg da altid dyrlæge hvis du er i tvivl, det kan vise sig at redde din rottes fremtidige helbred og i værste tilfælde dens liv.
Rotter tåler ikke træk, hvilket ofte er grunden til at snuen eller forkølelsen er opstået, hvis rummet de står i ovenikøbet er koldt kan det få fatale følger,
sørg da derfor for at stille rotternes bure i det rum hvor der er mindre risiko for træk eller kulde, og sørg gerne for at buret står ovenpå noget og er løftet lidt op
fra gulvet hvor trækken er værst.
En anden god idé er at sørge for at rotten har ly i buret, huler den kan gemme sig i sammen med sine burkammerater, et sted hvor de selv kan søge hen
og putte med hinanden på de lidt køligere dage, det er både rart og godt for deres socialliv og for deres helbred.
Lungebetændelse:
Ofte kan man straks høre at der er noget galt med sin rotte når den har fået lungebetændelse, idet man kan høre tydelige mislyde helt nede fra lungerne af,
her skal man ikke vente og se om det gå over af sig selv, men skal afsted til dyrlægen så hurtigt som muligt, da en ubehandlet lungebetændelse i den grad kan være dødelig.
Man kan være heldig og allerede opdage lungebetændelsen undervejs og kan derfor med hjælp fra dyrlægen få den stoppet inden den bryder ud,
symptomerne er nemlig de samme som en forkølelse beskrevet tidligere, hvor vedvarende porphyrin og/ eller snottet vejrtrækning er at se og høre hos rotten.
Andre gange er det mere alvorligt og akut, da er det ikke sikkert man har nået at opdage at rotten er syg før den pludselig har vejrtræknings problemmer mm.
Dette skyldtes gerne at der er tale om en tør lungebetændelse og snot, porphyrin og andre ellers velkendte symptomer er udblevet.
Når det gælder lungebetændelse så mener jeg helt klart at man hellere bør tage til dyrlægen en gang for meget fordi man pylre lidt, end en gang for lidt
hvor man risikere at miste sit elskede kæledyr.
En anden ting der er god at have i mente er at lungebetændelse (forkølelsen bag) er yderst smitsom og kan smitte bland andet via snot, porphyrin og nys, helt små unger udviser sjældent symptomer før de er blevet ældre og så er skaden allerede indtruffet og forsen at helbrede.
Sørg da altid for at tage din rotte i sygebur ved mistanke om større forkølelse og/ eller lungebetændelse, så den syge rotter ikke får smittet de andre i buret.
De første par dage hvor rotten er i behandling bør den også holdes i sygebur, både for at forhindre den i at smitte de andre, men også for at rotten for fred og ro til at komme sig.
Mycoplasma:
Mycoplasma er desværre ikke en sjældent set sygdom blandt rotter, nogle rotter kan endda have sygdomme hele livet igennem uden at vise tegn derpå,
andre igen er desværre knap så heldige. Mycoplasme er en respiratorisk sygdom som kan vare livet igennem, hvor rotten kan lide af kroniske
mislyde pga. arvæv i lungerne, i værste tilfælde kan det virkelig gøre det svært for rotten at få vejret.
Symptomerne kan ligne symptomerne for en slem forkølelse med nysen, klar snor, væske og/ eller Porphyrin fra næse og øjne.
Mange rotter kan trods sydommen leve et langt fysisk og socialt aktivt liv som beskrevet tidligere, men for manges tilfælde er immunforsvaret svækket i mindre
eller større grader og kan have behov for ekstra omsorg i hverdagen, her er ekstra tilskud af A og E vitamin at anbefale. Det er dog vigtigt at man forsøger at undgå at rotten bliver udsat for røg, støv og baktierier fra andre rotters sygdomme, en ellers uskyldig forkølelse kan have alvorlig konsekvenser for rotten.
Hvis man er i tvivl om hvorvidt ens rotte har Mycoplasma (eller anden sygdom) så er det afsted til dyrlægen, alt for ofte er tid virkelig nøgleordet og
det kan hurtigt blive forsent til behandling hvis man ikke reagerer med det same. Også her skal rotten adskilles fra sine burkammerater og i sygebur, da Mycoplasma er yderst smitsomt.
SDA:
SDA er en luftbåren bakterie som er yderst smitsom og kan være altødelæggende at få ind i hjemmet, det er denne bakterie som rotteejere frygter mest og
er grunden til at man "opfandt" karantænereglerne, da det var den eneste måde at komme bakterien til livs og hindre den i at sprede sig, det er aldrig helt
lykkedes at komme den til livs, men den er heldigvis ikke voldsom udbredt længere, dermed ikke sagt at man skal stoppe med at frygte bakterien og slække
på alle karantæenregler. Det er sjældent selve bakterien der er dødelig, men følgesygdommene der kommer blandet andet pga. det svækkede immunforsvar.
Symptomerne på SDA er hævede kirtler på og ved halsen, udtørrede øjne, porphyrin, forkølelse og lungebetændelse, nedsat appetit og aktivitetsniveau,
ved mistanke om SDA kan det ikke går for hurtigt med at få rotten adskilt fra sine burkammerater og få den til dyrlægen, da det ofte ender med op til flere dødsfald, man kan på meget meget kort tid miste mange af sine rotter, ikke kun den eller de der først viste tegn og/ eller symptomer.
SDA behandles oftes med en kompikur af Ronoxan og Baytrill, men kan alligevel være utrolig svær at komme til livs når først det er kommet indendøre.
SDA er en self-limiting sygdom, det vil sige at selva SDA'en forsvinder af sig selv efter et par uger -såfremt rotterne ikke smitter hinanden på ny igen og igen, inden de får skabt antistoffer og derved bliver immune overfor den samme - men kun - den samme stamme/ gren af virussen - ofte er en aggressiv behandling af baytrill/ baytrill samt ronoxan livsnødvendigt, da SDA svækker immunforsvaret og følgesygdomme derfor er en ekstrem højrisiko, igen er langt fra alle rotter så heldige at overleve SDA..
Dårlig mave eller Diaré:
Rotter kan få diaré hvis man giver dem for meget frugt og grønt eller hvis de får en pludselig ændring af deres daglige kost, ved kostændring er det altid til
fordel at skifte foderet gradvist ud, man kan med held blande det nye og gamle foder sammen og give dem gradvist mindre og mindre af deres gamle foder i blandningen.
Diaré kan naturligvis også udspille sig pga sygdom eller under behandling der af, f.eks grundet en større baytril-kur. Man kan man købe Zoolac i flere forskellige dyrehandlere, Zoolac kan være effektivt ved både blød og hård mave, dog er zoolac ikke altid en mirakelkur, hvis rotten har haft diaré i flere dage,
bør man altid kontakte dyrlægen, fejlbehandling kan skade rotten.
Rotter kan også få stressdiaré, som er som navnet beskriver diaré forårsaget pga. stress.
Det kan opstå fordi rotten endnu er utryg i dine hænder, det kan opstå af frygt for andre rotter og det kan opstå pga for meget tumult i burene, det kan være følge af en flytning eller en tur til dyrlægen, ja det kan opstå af stort set alt der kan stresse rotten. Uanset hvilken situation der er skyld i rotten har stressdiaré, så lugter det virkelig virkelig virkelig stygt, du skal derfor ikke frygte at det er noget du vil overse, sørg for at rotten falder til ro igen, ved at mindske støjniveauet omkring den og/ eller årsagen til at rotten stresser.
Headtilt: (også kaldet Labyrinthitis)
En headtilt kan komme af flere forskellige årsager såsom fald eller sygdom.
Ved fald kan der opstår blødninger af mildere eller værre grader forårsage at rotten får headtilt, nogengange kan man være heldig at det går i sig selv igen
andre gange kan tilten blive værre og også her er der forskellige grader, nogle rotter lærer nemlig at leve med sin tilt, andres igen er så slem at aflivning er den eneste mulighed.
Ved sygdomme som f.eks en mellemøresbetændelse der enten er fejlbehandlet, for sent behandlet eller slet ikke opdaget, der skal det gå hurtigt fra første færd man ser antydningen af en tilt, da det virkelig drejer sig om tid for at tilten ikke ender med at blive kronisk, isåfald den bliver det er der ingen kur og skaden er sket, igen kan nogle lære at leve med det, men ligeså ofte, hvis ikke mere, da må rotten aflives da den ikke længere er istand til at fungere, den sygner hen og dør af f.eks væskemangel eller sult.
Når rotten har en tilt er hovedet drejet på skrå og kan ikke rettes ud, det er forskelligt hvor skråt hovedet ender, men fælles er det at rotten mister dele eller næsten hele sin balanceevne og man oplever at den begynder at gå i cirkler, i værre tilfælder drejer selve kroppen i cirkler uafbrudt indtil rotten kollapser af udmattelse, hvis først tilten er blevet så slem, så er det sjældent at det står til at ændre og redde, heller ikke selvom den er opstartet på medicin, så ved mindste tegn på tilt, så er det afsted til dyrlægen i en fart, hvor den typisk vil blive behandlet med Baytrill
Jeg har selv haft min skønne Ingeborg og min søde Crocket :)
Ingeborg lod sig på ingen måde påvirke af sin tilt, hun vidste slet ikke at hun havde den men var en af de frækkeste tøser i buret, når man åbnede lågen så var Ingeborg der, så kravlede hun op af min bluse og satte sig bag mit hår. Crocket klarede sig også rigtigt fint, han kunne dog ikke være i hænder uden at han mistede al balance og blev forvirret, tilgengæld kom han gerne og ville nusses ved lågen og han både spiste, drak og puttede med de andre uden problemmer.
Øreinfektion:
De første tegn på en eventuel øreinfektion kan være at din rotte pludseligt begynder at ryste gentagende med hovedet eller hvis den begynder at holde sit hovedet skrå (headtilt), det kan også være at din rotte har små ændringer i sin adfærd og den er begyndt at klø, kradse og nærmest grave i sit øre (kan også være tegn på øremider).
Ved først tegn på en eller flere af disse sympomer, så kontakt din dyrlæge og spørg ham eller hende til råds, da en ubehandlet øreinfektion kan udvikle sig til regulær og måske kronisk headtilt. Ubehandlet er der stor risiko for at rotten får punkteret sin trommehinde samt dens øre kan blive fuldkommen ødelagt, skamferet og betændt, fordi rotten klør ofte og infektionen spreder sig i øret og bliver voldsommere.
Behandling af en ørefektion kræver naturligvis at rotten kommer hurtigst muligt afsted til dyrlægen, som her gerne ordinerer antibiotika dråber, som skal druppes i øret på rotten, det kan godt vise sig at være en vanskelig opgave, da rottens instinkt er at ryste på hovedet og dråberne ryger ud igen, det er derfor vigtigt at man holder rotten roligt og sådan så den holder sit hovede roligt i mindst 5 - 7 sek, indtil antibiotikaen har sat sig.
Man kan forbygge øreproblemer og infektioner ved at rense rottens ører hyppigt, her er et dejligt bad med hygge nok den nemmeste måde at holde sin rottes ører pæne på, da eventuel død hud og voks blødgøres af vandet og falder hurtigere af, det er dog vigtigt at huske at man skal tørre rotten grundigt efter bad, da en våd rotte nemt kan bliver forkølet og våde ører i sig selv kan forårsage infektioner som smitter nemt. Et vådt øre smitter nemmere og hyppigere end et tørt.
Bylder eller anden visuel betændelse:
En byld kommer oftes efter bidsår, punktsår eller irritation af større grad, hvor der danner sig infektioner under huden, pus og betændelse bygger sig op og bliver fastere og tykkere, mens det spreder sig under rottens hud, senere vil det presse mod overfladen og danne en knude, det er den man kalder en byld.
Nogle bylder kan man nå at stoppe undervejs, hvis rottens bidsår f.eks bliver renset og behandlet med klorhexidin i væskeform og/ eller pulver, på den måde
fjerner man de bakterier der senere hen kan danne en byld.
Det behøver ikke være noget så slemt som et bidsår der forårsager en byld, men kan også være en enkelt lille opdaget rift i rottens hud, som f.eks er kommet
under leg, hvor en burkammerat har givet den riften med en negl, uopdaget og under rette omstændigheder kan det skabe grobund for bakterier og pus,
især fordi rotter gerne putter sammen i bunker og ikke altid er lige dygtige til at fjerne sig når de skal tisse, det kan også være en anden rotte der ligger ovenpå riften efter selv at have tisset eller brugt bakke, og derved slæber bakterier med op.
Det skyldtes sjældent at rotten får en byld pga. dårligt immunforsvar, som man ellers kunne tro, men simpelthen fordi rottens blod koagulerer hurtigt og der dannes hurtigt sårskorpe, på den måde sker det gerne at bakterierne bliver kapslet inde bag skorpen.
Det kan også stor betydning hvis rotten er ny i flokken og derfor er i omgivelser med andre bakterier end der hvor den kom oprindeligt kom fra.
Hvis man opdager en byld, så vil jeg til hver en tid råde til at man tager rotten til dyrlægen istedet for at selvbehandle, det kan simpelthen ikke understreges nok, da man kan i sit forsøg på at hjælpe sin rotte, istedet gøre langt mere skade end gavn. Men det er måder man selv kan behandle bylder på, hvis man har den fornødne erfaring og dyrlægen med henover.
Nogen bylder går der ikke hul på af sig selv, her kan dyrlægen hjælpe med eventuelt at "prikke hul", men det er altid at fortrække hvis der går hul naturligt
eller i mere heldige tilfælde at den langsomt aftager og forsvinder ved hjælp af medicinsk behandling alene, her igen er det gerne Baytrill der er anvendt,
udover klorhexidin og rensning af eventuelt åbent sår.
Ofte går der hul på bylden af sig selv, eller fordi rotten har kløet i det, det første man nok bemærke er den betændte lugt, det er ikke en lugt man tager fejl af,
den er ret så styg, derefter vil man opleve at der kommer en gullig eller grøn masse ud af bylden, det første der kommer ud er som regel forholdsvist tyndt,
men dybere inde i bylden er massen blevet tyk og grødet, og det kommer ikke ud af sig selv.
Her kan man hjælpe ved at presse let og forsigtigt på bylden og tømme så meget af bylden man kan, hvorefter man igen renser såret med klorhexidin i væske
og/ eller pulverform, det er en process der skal gentages igen og igen indtil bylden er helt tømt og rotten nu kan behandles med medicin alene.
Man renser gerne såret en til to gange om dagen, hvor man starter med at bløde såret op med vand, for at gøre det så smertesfrit for rotten som muligt.
Rotten kan få bylder stort set alle steder, på mave, ryg, hals og kinden, ja selv på hale, ører og tæer.
En betændelsestilstand behøver ikke altid at vise sig eller danne en byld, men kan være et betændt bidsår, også her renser man såret jævnligt og skånsomt,
mens man i værre tilfælde også giver rotten antibiotika ved siden af.
Rotter kan også få tandbylder, hvilket desværre er mere alvorligt end det lyder, man vil måske være heldig at opdage tandbylden i tide, ved at bemærke
en knudelignende hård bule på rottens kind, her gælder det om at søge dyrlæge hjælp så hurtigt som overhovedet muligt for at få startet en behandling op
med det samme. Hvis det ikke lykkedes at tømme bylden eller hvis den ikke aftager ved behandling, betyder det desværre alt for ofte at rotten må aflives,
da den ellers vil blive forhindret i at kunne spise og drikke ordentligt, den vil simpelten sulte sig ihjel.
Jeg har desværre oplevet en del bylder, da en hanrotte gik amok på 6 af mine hanner, han skambed dem simpelthen, jeg behandlede dem og rensede deres sår, men alligevel fik flere af dem bylder, det var en svær tid at gå igennem for både mig og totterne.
Brødsvulster (taglkirtler):
Brødsvulster kommer oftes på ryggen, men kan også komme til syne andre steder på rotten, Brødsvulster er egentlig ikke farlige, men kan gøre ret ondt på rotten, samt ubehandlet kan de udvikle sig til regulære bylder. En Brødsvulst er taglkirtler der er gået lidt i selvsving, man kan faktisk også opleve Brødsvulster hos mennesker. Taglkirtlerne sidder ved hårrødderne og udskiller normalt taglen til hud og hår, men hvis denne produktion går overbord og/ eller kirtlernes udgange bliver tillukket, så ophobes taglen og der dannes en klam gråbrun masse/ grød. Grødsvulsterne gør ikke ondt på rotten til at starte med, men hvis de får lov at vokse sig for store, så vil det begynde at smerte, samt der kan gå betændelse i og de kan udvikle sig til grove bylder, normalt går der dog hul på dem af sig selv og så er det bare at rense og holde rent /fri fra bakterier. Grødsvulster i sig selv ikke farlige, men de er hammer ulækre.
Bidsår eller rifter:
Som beskrevet under forrige punkt med bylder og betændelse, så skal rottens sår straks vaskes og renses, samt behandles med klorhexidin i væske og/ eller
pulverform, nogengange er behandling udover det nødvendig og rotte har brug for antibiotika, søg derfor altid dyrlæge hjælp hvis du er i tvivl om hvor vidt din
rotte kræver yderligere behandling.
Betændt og hævet tå/ tæer - Stoppe en blødning:
Det kan være nødvendigt at klippe dine rotters negle indimellem, da rotters negle er virkelig gode til at sidde fast i stof eller andet.
Hvis din rotte begynder at bløde voldsomt fordi den f.eks. har mistet en negl, så forsøg at stoppe blødningen ved at lave et let årepres, jeg skriver let, fordi man heller ikke skal presse for hårdt og forårsage yderligere skade på rottens tå, hvis det ikke virker kan man forsøge at pakke tåen ind så godt man kan og holde en frysepose op ad den (det kan være en frosen pose ærter fra fryseren, eller andet man har liggende der), en anden hjælp kan være at hælde majsstivelse (alm. mel kan også gå) på blødningen, som suger og danner en slags skorpe og dermed stopper blødningen.
Når blødningen er stoppet, så rens da såret med klorhexidin væske og/ eller pulverform. Disse metoder kan også anvendes ved andre former for sår og blødninger, men det anbefales altid at få rotten til dyrlæge så snart blødningen er under kontrol.
Rotter kan være klodsede, jeg har engang oplevet at en af mine drenge havde fået viklet en tynd snor rundt om sin ene tå, fra en køje som de havde bidt helt istykker, hans tå var nu hævet voldsomt op og havde klare og grimme misfarvninger, efter dyrlægens anbefalling startede han op på Baytrill og idag kan man slet ikke se at hans tå har fejlet noget som helst. Ikke alle er så heldige, jeg har da også en dreng som mangler sin ene tå, da han havde fået revet sin negl af og der var gået betændelse i tåen, jeg opdagede det desværre for sent og tåen stod ikke til at redde, han klarer sig dog fint uden og jeg er egentlig i tvivl om han overhovedet bemærker den mangler, så mens et vågent øje er nøgleordet, så er rotter heldigvis nogle seje skabninger som kan klare mere end man tror.
Bumblefoot:
Bumblefoot er en tilstand forårsaget af en bakterieinfektion, hvis rotter går på for hård eller ru en overflade kan de risikere at få sår på deres håle, hvis de sår bliver inficeret kan det udvikle sig til Bumblefeets. Bumblefeets er meget svære at behandle, man kan med lidt held få lægt rottens sår, men selve infektionen er meget svær at udrydde og det er langt fra hver gang det lykkedes. Hvis rotten først har fået en bumblefoot, så skal den have renset hælen med en desinficerende opløsning flere gange om dagen, hver dag.
Man kan lindre rottens smerter ved at køle hælen med is, eller lægge et let pres på hælen, men det er desværre sjældent at det lykkedes at kurere og helbrede hælen.
Hale-forrådelse (Tail Degloving):
Tail Degloving betyder i grund at rotten mister sin hale helt eller delvis, dette kan hænde hvis man f.eks. er kommet til trække rotten i halen, eller værre - løftet den i halen, rottens hale er meget mere følsom end man udmiddelbart skulle tro, derfor er det anbefalet, at hvis man virkelig ikke kan undgå at skulle have fat i rottens hale, så tag fat helt oppe ved haleroden med den ene hånd, mens du tager op rottens bug med den anden, sådan så rotten har støtte og vægten ikke bliver lagt i halen. Hvis din rotte skader halen, ved bid, knæk eller andet så vask og rens halen grundigt med lunken vand og derefter med klorhexidin i væske og/ eller pulverform, derefter bør du straks søge dyrlæge med rotten, da en hale der er skadet og ikke får rette behandling, kan ende i at få en alvorlig, hvis ikke dødelig infektion.
Ringtail:
Ringtail er som navnet lyder, en lidelse der giver rotten ringformede læsioner på halen, det kan hænde hos ældre rotter, men primært og langt oftere ses det hos helt små rotteunger der stadig dier eller en smule ældre, det starter gerne med at vise sig ved at halen bliver en smule rødere, der kan være skæl og læsioner på halen som man kan betragte som advarelse om at nu er det altså ved at gå galt, når først halen har dannet de ringformede læsioner og hævede cirkler så kan det være meget svær at få halen normalt igen og halen vil derfor altid være lidt mere udsat end andres. Bliver det opdaget i tide og rotten kommer i behandling via dyrlægen, så kan man være heldig og rottens hale for ingen ar eller mén, dog er det som altid, et spørgsmål om at gribe det i tide og handle med det samme. Ringtail opstår oftes fordi rummet rotten står i, har en alt for lav luftfugtighed, samt for høj sugeevne/ for absorberende bundstrøelse.
Underlivsbetændelse og / eller blødninger fra underlivet:
Blødninger fra underlivet kan forkomme som ganske let pletblødning når hunrotte skal til eller er ved at føde, dette er helt normalt, dog må rotten ikke styrtbløde, isåfald er der noget rivende galt og det kan ikke gå for hurtigt med at få rotten til dyrlæge eller få dyrlægen til at komme til rotten (for at undgå at stresse rotten yderligere).
Blødninger fra underlivet midt i drægtighedsperioden kan betyde den er ved at abortere eller at der er andet i vejen, det kan være alt fra en lille cyste til noget langt mere alvorlig som en kræftknude i livmoderen, der kan være yderst risikabelt at "se tiden an" og kan i værste fald koste rottens liv, det kan ikke understreges nok at her kræver sig der en tur til dyrlægen, det samme gælder hvis en ikke drægtig hunrotte begynder at bløde, da hunrotter ikke menstruerer som mange andre pattedyr, hvorfor blødninger fra underlivet altid er tegn på der er noget galt og kan vise sig at være yderst livstruende for rotten hvis den ikke kommer i behandling med det samme.
Skab / Lus (mider):
Rottelus ligner nogle små rødlige prikker, som bevæger sig i rottens pels, som på andre dyr så er de ret nemme at opdage, især fordi rotten selv gør en opmærksom på at man lige bør tjekke den igennem, da den vil klø sig og bevæge sig med stor irritation. Lus er nemme at behandle, man kan i diverse dyrehandlere købe Frontline som oftes benyttes til at bekæmpe lus og mider, dog bør man huske på altid at have kontakt til en dyrlæge før man begynder at selvbehandle.
Skab kan man ikke se, men rotten klør sig på samme måde som havde den lus eller være, man vil kunne finde mange sår på rotten, primært ved hovede, ører, mundvige, hals og ryg, men skab kan sprede sig moderat og kan være at finde på alle steder af rottens krop. Man behandler gerne skab med Stronghold som er receptpligtigt, hvorfor det kræver en tur forbi dyrelægen, hvilket også er at anbefale. Dyrlægen fortager gerne en skrabning af huden for at bekræfte at det er skab her er tale om og ikke en anden form for hudmider der kræver anden, mildere eller kraftigere behandling. Nogen dyrlæger benytter også Advocate som behandling mod skab, min personlige erfaring i hvad der virker bedst, med mindst bevirkninger, er begrænset, men jeg kender op til flere der fortrækker og ville vælge Stronghold.
Skab smitter ret effektivt, så har man flere rotter i husstanden er det oftes klogest at behandle alle rotterne i huset, sørge for god håndhyggiene og helst undgå helt at besøge eller røre andres rotter, før man er kommet skaben til livs.
En rigtig god side til at læse om sygdomme: http://ratguide.com/health/
Følgende er egne erfaringer, og undersøgelser om emnerne, den mest brugte kilde er "Pet Rats - af Colin Patterson"
venligst udlånt af: Cato's little rattery http://www.catos.dk/